| |
|
Hvad
er Floorball?
Hvad er floorball?
Her kan du læse mere om floorballsportens
udvikling i Danmark og internationalt, samt om spillets afvikling, rammer og
grundregler. Floorball er den nye store trendsport i Danmark, og betegnes af
Danmarks Idræts-forbund, som den nye store holdsport i DK. Der er allerede nu
flere der spiller floorball end ishockey og der findes flere floorballklub, end
eksempelvis karateklubber i Danmark.
Sporten er sjov, fart, teknik og holdspil i kombination. Floorball er en
indensdørs stav-sportsgren, der ofte spilles i en (meget) simpel form i skoler
og fritidsinstitutioner, under betegnelser som hold-floret, skolehockey eller
bare hockey. I Danmark er der ca. 5.700 spillere (marts 2009) der spiller
floorball - med en tilgang på 10% om året. Tilføjes regler, teknik og taktik og
masser af fart!, betegnes spillet floorball.
En international sport
I Sverige er det den største indendørs
sportsgren, og den samlet set tredje største organiserede idræt overhovedet, kun
overgået af fodbold og golf. I Finland er det den største hobbysport, ligesom
det er en top 5 sport i Schweiz og Tjekkiet, og i hastig vækst verden over.
Floorball dyrkes i dag organiseret i over 50 lande i verden, og der er i 2007
ansøgt om optagelse af sporten på det olympiske program (OL). Opdatering:
Floorball fik IOC recognition i december 2009, og anerkendes derfor som rigtig
sport, og søger om optagelse på OL-programmet i 2020. - læs mere om sportens
internationale udvikling på: International Floorball Federations hjemmeside -
www.floorball.org.
Om floorballsportens udstyr og rammer
Floorball spilles på en bane, der måler 40x20 meter, hvilket svarer til en
håndboldbane. Banen er omsluttet af en bande som er 50 cm høj. Banen er buet i
de fire hjørner. Et floorballmål er 115 cm højt og 160 cm bredt i indermål. I
bunden er målet 65 cm dybt og 40 cm højt. Begge ydermål. Der må spilles bag
målet.
Bolden er fremstillet af plastmateriale. Bolden er rund, vejer 23 gram og har en
diameter på 7,2 cm. Bolden har 26 huller, der hver har en diameter på 1 cm.
I grundformen minder floorball meget om Ishockey, med enkelte elementer fra det
svenske spil bandy (heraf floorballs svenske navn "innebandy").
En floorballkamp
En floorballkamp spilles af 3 perioder på hver 20 minutter - med 3 x 15 minutter
for ungdomshold.
Hvert hold har 5 markspillere og 1 målmand på banen ad gangen, og der spilles
typisk med to eller tre kæder, altså 10-15 markspillere 1 eller 2 målmænd på
hvert hold i en kamp.(For ungdomspillere der er under 11 år, spilles der på
mindre hold og mindre bane - og dette spil kaldes minifloorball.)
Hver markspiller har 1 stav, mens målmanden ikke må bruge stav og skal bruge
ansigtsmaske - til gengæld må målmanden som den eneste tage med hænder, ligge
ned samt lave udkast.
De vigtigste regler i floorball
Ved start af periode og efter scoring startes spillet med en face-off. En
spiller fra hvert hold stiller sig på midten af banen over for hinanden med
bolden placeret imellem sig. Stavene placeres på hver sin side af bolden, som
ligger stille. Bolden trækkes i spil på dommerens fløjt.
Når bolden slås ud over banden (ud af spil), startes spillet med et indslag til
modparten.
Målmanden
Det er som målmand tilladt, at:
parere bolden med hele kroppen inden for målfeltet
holde bolden i hænderne inden for målfeltet dog højst 3 sekunder
Det er som målmand forbudt, at:
bruge stav
score på udkast kaste bolden over midten af banen uden at den har rørt gulvet,
en spiller eller banden inden midterlinien passeres.
Overtrædelser medfører frislag til modspillere.
Frislaget tages på det sted, hvor forseelsen blev begået. Bolden skal slås i
spil, ikke trækkes.
Markspilleren
Det er som markspiller tilladt, at:
- slå til bolden op til knæhøjde med staven (staven må ikke løftes højt)
- svinge staven op til hoftehøjde ved skud (staven må ikke løftes højt)
- stoppe bolden med fod, ben eller overkrop, når man har begge ben i gulvet.
Det er som markspiller forbudt, at:
- slå til andet end bolden med staven
- aflevere til en medspiller med foden
- berøre bolden to gange i træk med foden
- stoppe bolden med hånd, arm eller hoved
- stoppe bolden liggende eller stående på knæene
- tackle eller skubbe en modspiller
- stikke staven mellem modspillerens ben
Overtrædelser medfører frislag til modparten og/eller udvisning til pågældende
spiller.
Frislag tages på det sted, hvor forseelsen blev begået. Bolden skal slås i spil,
ikke trækkes.
Læs mere om sporten på:
www.floorball.dk
Til forsiden
Copenhagen Spinderiet Floorball Club 2010 ©
|
|
Nyheder
Partners





|